Sikker kontrol og større indtjening – med et nemt registreringssystem. Situationen er velkendt: Der står mange gæster uden for diskoteket, koncertstedet eller natklubben. De vil gerne indenfor i en fart, og det kan være svært for personalet at bevare overblikket og holde styr på betalingen, når alle skal gennem entredøren på én gang. Måske smutter en gæst ind uden at betale, ligesom det er svært at vide, hvor mange gæster der er lukket ind.
Entrance Registration System gør det muligt at registrere alle gæster ved indgangen – til gavn for alle.
Sådan virker Entrance Registration System
Systemet er et elektronisk tælleapparat. Gæsten får et stempel på hånden ved indgangen. Stemplet er tilsluttet en elektronisk tæller, som sikrer 100 procent overensstemmelse mellem entrébetalingen og antallet af gæster. Tælleapparatet kan derfor også anvendes som sikkerhedsdokumentation over for brandmyndigheder og andre offentlige myndigheder.
Montering
• Plug & Play - Tælleren tilsluttes 230 V, og pinkoden aktiveres på tællerboksen, hvorefter tælleren er klar til brug. Ved berøring af huden registreres kunden i displayet. Tællerboksen nulstilles ved at aktivere samme pinkode.
Påfyldning af tryksværte
• Ved påfyldning tilføres kun lidt sværte på puden. Puden må aldrig være våd, kun fugtig. Med den rette mængde tryksværte vil kun teksten på gummitrykket blive tilført sværte. Efter brug rengøres stemplet med rent vand og aftørres med en serviet, så gammel sværte undgås. OBS! Aflæs altid tælleren inden rengøring.